Útnorður søgan      Nunat Avannarliit Killiit oqaluttuarisaanerat    Saga Vestur-Norðurlanda 

Netværk for samarbejde omkring

dokumentation, historieskrivning og formidling

af de vestnordiske landes fælleshistorie

VNH

West Nordic History Network

 Formål og arbejdsområde

Formålet med netværkets virksomhed er historieskrivning af de vestnordiske landes fælleshistorie og udgivelse af bøger og værker som indeholder temaer og emner som relaterer sig til det vestnordiske område. De vestnordiske landes fælleshistorie er i dag ikke kendt i sin helhed. Færøerne, Grønland og Island deler i væsentlig grad en fælles historie og der har i århundreder været tætte kontakter mellem disse naboer i Nordatlanten, som nu i de senere år er blevet forstærket og formaliseret gennem nordiske og vestnordiske råd, udvalg og i andre erhvervsmæssige, kulturelle og uddannelses- og forskningsmæssig sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at vi kender baggrunden – ikke bare de enkelte lands historie, men også naboernes historie. 

Til at skabe et endnu mere solidt grundlag for det vestnordiske samarbejde er det af stor betydning, at befolkningen i Vestnorden har adgang til information om fælles fortid, både til at forstå udviklingen i området som helhed, samt at det også kan belyse nærmere de enkelte landes situation, som måske har været skjult, fordi man har manglet at se på området i et bredere perspektiv. 

De vestnordiske lande (Færøerne, Island, Grønland og Nord- og Vestnorge) har en fælles historie, som har afsæt i den nordiske/ skandinaviske historiske udvikling siden vikingetiden. De vestnordiske lande har kulturelt og handelsmæssigt været et mødested mellem europæere, nordboere og inuit siden middelalderen. I kraft af, at regionen hovedsagelig ernærer sig ved anvendelse af havets ressourcer, har udviklingen i regionen strukturelt og erhvervsmæssigt mange lighedspunkter. Den internationale hvalfangst og fiskeri i regionen er et oplagt felt som udgangspunkt for forskning omkring kulturmøder.

Bosættelsesmønstre og befolkningssammensætning i regionen er forskningsområder, der kan belyse forskelle og ligheder i undersøgelsen af demografiske, kulturelle og samfundsmæssige mønstre og udvikling. Af andre relevante temaer, som må afdækkes og identificeres, kan bl.a nævnes naturmiljø og ressourceforvaltning, turisme, transport og kommunikation, erhvervslivets udvikling både lokalt, regionalt og centralt, velfærdsordninger, lokaldemokrati og sektorsamordning. I en humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning må også indgå komparative studier af strukturelle ligheder og/eller forskelle, økonomiske, politiske og miljømæssige forudsætninger. Og regionens geografiske, geologiske og geopolitiske stigende internationale betydning taget i betragtning, gør det oplagt med en samlet analyse og syntese af dens historie og samfundsudvikling.